Carsten Dahl digte : I mangel af alting.

Det ubetingede anliggende


Fra 26. feb. - 27. marts 2022 udstiller Carsten Dahl sine ekspressionistiske værken i Palæfløjen hos Roskilde Kunstforening. En udstilling som jeg har haft fornøjelsen af at sætte op.


Dette arbejde kan du læse mere om her: => Palæfløjen


(Fotos: kasper Christoffersen)


Kunst skal ikke forstås.


Kunst skal sanses, opleves, begejstre, forarge, glæde og sætte tanker i gang.

Kunstneren derimod, kan man prøve at forstå, prøve at lære hans/hendes bevæggrunde og sjælsdybder.

Hvis man vil tættere på multikunstneren Carstens Dahls tankeunivers, så vil jeg anbefale at læse hans digtsamling ”I mangel af alting” – som også er hans debut. Den beskriver en ung mands tab og nærvær og mange af de oplevelser, som tilsammen har skabt kunstneren Caren Dahl. Digtene er både smukke og varme, men også grumme og skræmmende. Her er et eksempel:


De arme drenge spjætter 

under deres dyner

i skolen lange nætter


de drømmer om kærlige moderlige hænder

som stryger dem over håret

og heler hjertesåret


de længes efter retten til livet

uden frygt og bæven

hån, spot og en på tæven


de beder til Gud om fred for vreden

tisser i sengen

skubbet ud af reden


dolk din næste i ryggen

spyt de andre i fjæset

skub til ham med krykken

og angiv bæstet


bliv for guds skyld aldrig svag

så bliver du tygget og spist

husk nu at du er dum og vag

og bestandig bortvist


håbet er den sprække

som vokser på dit sår

lad dine hænder sig strække

udad mod det gode

trods de umulige kår.

Det ubetingede anliggende

signaturbillede på udstillingen

Retur til hjemmesiden

    jakobzeuner.dk

Copyright @ All Rights Reserved