Nattevagt

Kalder det og klynker det om natten ved dit bål

 - drypper det med mindedryp som dråber i en skål

 - syder det og piber det, og ligger du forladt

 og dirrer som et ulvehyl - et ensomt i en nat.

 Kryber det og kravler det i mørkets relief

 - snærrer det og snapper det med kolde, korte bjæf

 - dirrrer det og tikker det som revnesang i is,

 mens røde flammer parrer sig i bålets tjørneris.

 Stirrer der et øjnepar imod dig fra dit bål

 fløjsgrå og famlende, som søgte de et mål

 - drømmer du, og kommer der en munter flok herhen

 af drømmebørn, som ingen tid fik livet af din lænd.

 Kalder det og klynker det og syder det og ler

 - myldrer det i mørkets dyb, hvor ingen øjne ser

 - tænd din pibe, kammerat, og lad det snerre, lad det le

 - vi er tusinder, som våger - legioner - en armé!