Peder Christensen Kornerup
Køn: M
Personinformation
Født: 18 Feb. 1725 - Allerslev 1
Dåb:
Død: 17 Jun. 1782 - Roskilde 2
Begravelse: 1782 - Roskilde Domkirke , Roskilde Domsogn, Sømme Herred, Roskilde Amt 3
Dødsårsag:
AFN :
Begivenheder
• Peder Christensen Kornerup opnåede borgerskab som Købmand i Rådhustorvet 2, Roskilde i 1750
• Han ejede en ejendom i Stændertorvet 2, Roskilde.
• Han arbejdede som Overformynder 1757 i Roskilde.
• Han arbejdede som Consumptionsforpagter 1760 i Roskilde.
• Han arbejdede som Stads kaptajn 1766 i Roskilde.
• Han arbejdede som en af byen 8 deputerede 1770 i Roskilde.
• Han blev begravet 1782 i Roskilde Domkirke , Roskilde Domsogn, Sømme Herred, Roskilde Amt.. Kirkebogen viser:
Forældre
Far: Christen Jensen Kornerup
Mor: Elisabeth Nielsdatter 4
Ægtefæller og børn
1. Sofie Bruun
Ægteskab: 26 Jun. 1750
Børn:
1. Christian Kornerup
2. Christen Kornerup
3. Frederik Kornerup
4. Dorthe Kornerup
Notater
Generel:
Slægten Kornerup stammer fra den sjællandske landsby af samme navn. Historien kan føres tilbage til midten af 1600-tallet, og slægten bestod oprindeligt af bønder, senere også af købmænd, håndværkere og en enkelt præst. Egnen omkring Lejre, det gamle kongesæde, var slægtens hjemsted, "hvor mine forfædre sandsynligvis fra Arilds tid har dyrket jorden", som Einar Kornerup skrev i en levnedsbeskrivelse i 1941.
Peder Kornerup brød op fra landet for at blive købmand i forbindelse med det samfundsmæssige opbrud, der førte til de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Peder Kornerup (1725-1782) etablerede sig som købmand i Roskilde og blev én af byens otte deputerede borgere i Stænderforsamlingen. [1]
Han blev i 1739 sat til handelen i Roskilde og opnåede 9 juli 1749 borgeskab som købmand i Roskilde, hvor han senere blev overformynder, kongelig konsumptionsforpagter, stadskaptajn og én af byens deputerede borgere. Han ejede gården på Raadhustorvet 2 (nu Stændertorvet 2) på hjørnet af Skomagergade og Gullandsstræde. [2]
Han døde 1782 og blev begravet på Domkirkegården omtrent udfor det sydvestlige våbenhus, hvor gravstenen for ham og hans hustruer kunne ses i mange år [3]
Familielinjen frem mod Einar Kornerup og hans murerfirma stammer fra det trettende i rækken af Peder Kornerups i alt 21 børn, Rasmus Kornerup (1768-1849), der blev student, før han gik i faderens fodspor og blev købmand i Præstø. Han fik seks børn, hvoraf det tredje, Hans Jacob Bruun-Kornerup (1802-1861), ligeledes blev student, men ikke købmand. I stedet tog han en teologisk embedseksamen for i 1832 at blive præst i Aadum i Ribe stift.
Det erhvervsmæssige, sociale og geografiske opbrud, Hans Jacob Bruun-Kornerup kom til at repræsentere i slægten, lagde ikke grunden til en teologisk eller akademisk gren, men til et blivende erhvervsmæssigt skifte fra købmandskab til håndværk. Det blev den gren af slægten, der senere lagde grunden til firmaet Einar Kornerup. Det begyndte, da Hans Jacob Bruun-Kornerups ottende barn, som blev opkaldt efter faderen, ikke gik i dennes fodspor. I stedet blev den unge Hans Jacob Bruun-Kornerup (1847-1931) tømrermester først i Roskilde i 1876, siden i København. Hans fjerde og yngste barn, Einar Kornerup (1883-1954) kom i murerlære, blev svend og mester og grundlægger af murerfirmaet Einar Kornerup.
Tømrermesterfamilien i Roskilde
Byens bærende befolkningslag har fra gammel tid været købmænd og håndværkere, der var organiseret i gilder og lav. I 1800-tallet, da indvandringen til byerne begyndte at tage fart, var Kornerup etableret som en af Roskildes gamle købmandsslægter. Forfatteren Lise Nørgaard, selv Roskildeborger af fødsel, skildrer i bogen Volmer miljøet med indlevelse og ironisk distance. [1]
Kilder:
[1]: roskildefugleskydning.dk/index.php/fuglekonger/index/149
[2]: Kornerupslægten 1644-1982. Ebbe Kornerup og Klaus Steen.
[3]: Professor Jacob Kornerup og hans slægt. Arthur Fang, Historisk Selskabs Årbog 1925.