Frederik Kristian Brogaard


Billede

Billede Frederik Kristian Brogaard



      Køn: M

Personinformation
           Født: 8 Aug. 1882 - Hellerød, Søndbjerg Sogn, Refs Herred, Thisted Amt
            Dåb: 15 Aug. 1882 - Hjemmedåb. Fremstillet I Søndbjerg Kirke 24.9.1882 1
            Død: 28 Jan. 1964 - Hobro Købstad, Onsild Herred, Randers Amt
     Begravelse: 1 Feb. 1964 - Hobro Købstad, Onsild Herred, Randers Amt
      Dødsårsag: 
           AFN : 
                 

Begivenheder

• Han arbejdede som musiker 1909-1924 i Hobro Købstad, Onsild Herred, Randers Amt.

• Han boede Sønder Allé, 1911- i Hobro Købstad, Onsild Herred, Randers Amt.

• Han boede Skolegade, 1913-1920 i Hobro Købstad, Onsild Herred, Randers Amt.

• Han boede i Onsildgade, 1920- i Hobro Købstad, Onsild Herred, Randers Amt.

• Han boede 1922- i Adelgade, Hobro.

• Han boede Onsildgade 5, 1924- i Hobro Købstad, Onsild Herred, Randers Amt.

• Han arbejdede som Træhandler 1924- i Onsildgade, Hobro.

• Han arbejdede som Musiker 1927 i Onsildgade, Hobro.

• Han arbejdede som Musikdirektør, træskomand, Viktualiehandler, Gasaflæser i Hobro bl.a..


Forældre
            Far: Poul Jensen
            Mor: Anne Nielsen

Ægtefæller og børn
1. *Kristine Marie Kristiansen
       Ægteskab: 30 Maj 1906 - Visborg Kirke
           Børn:
                1. Paula Anna Margrethe Kristine Brogaard Jensen
                2. Thora (Musse) Brogaard
                3. Esther Ragnhild Brogaard Jensen
                4. Paul Mozart Brogaard Jensen
                5. Gundhild Brogaard Jensen
                6. Elin (Susse) Brogaard
                7. Thorkild (Tolle) Brogaard Jensen
                8. Thove (Søster) Brogaard
                9. Thora Brogaard Jensen
                10. Gunnar Brogaard
                11. Leo (Basse) Brogaard

Notater
Generel:
Barndom:
Frederik Kristian Jensen er født d 8. aug 1882 i Hellerød by, Søndbjerg sogn, Thisted amt.
Da broderen Niels en dag kommer uventet hjem, efter at hans skib var forlist, og alle troede at han var død, nedkommer moderen Ane Jensen i utide med lille Frederik Kristian. Han er så lille, at han bliver lagt i kuvøse, dvs i en cigarkasse, der står på kakkkelovnen. I følge slægtstraditionen tror man ikke, at han vil overleve, så dels bliver han hjemmedøbt, dels får han ikke slægsnavnet Brogaard med i købet, men kun patronymet Jensen.Det stemmer dog ikke helt med, at han faktisk først blev hjemmedøbt af sognepræsten d. 15. august - altså en hel uge efter fødsel, hvor hjemmedåb ofte fandt sted på selve fødselsdagen. Hjemmedåben blev siden konfirmeret i kirken d. 24. sept
ember.
Fadderne her var:
Gårdejer Søren Jensens hustru i Serup
Pigen Karen Jensen i Hellerød
Gårdejer Christen Brogaard i Søndbjerg
Gårdejer Jens Brogaard i Hellerød
Gårdejer Niels Krabbe i Hellerød.

De to Brogaard-gårdejere er begge morbrødre til barnet. Faderen Povl angives nu som Husejer.

Uddannelse:
Frederik Kristian er musikalsk, og kommer på musik-konservatoriet i Århus, hvor han bliver uddannet musiker i violin. Senere spiller han også kontrabas og tuba.

Erhvervs- og familieliv:
Han arbejder en overgang sammen med broderen Niels på cementstøberi, men får eksem af cementen. En allergi, der siden har fulgt slægten i forskellige forklædninger.Kristian kommer til Hobro, hvor han møder Kristine Marie Kristiansen, der arbejder som kokkepige hos bankdirektør Lund. De bliver gift den 30 maj 1906 i Visborg kirke på nordsiden af Mariager fjord., idet Kristines forældre har Visborg Teglværk. Her i Visborg bliver i øvrigt deres ældste datter Paula født.
Senere flytter familien til København, hvor Kristian spiller i cirkusbygningen, muligvis i Cirkus Schumann. Herfra til Sverige, hvor Kristine boede fast, mens Kristian turnerede med cirkus.Herfra går turen til Holstebro og videre igen til Hobro, hvor de bor i "Møllerens Hus" på Rakkerbakken. Her bliver Esther født. De flytter igen, inden Esther skal i skole, til Skolegade ved hjørnet af Søndre Allé, hvor de bor under 1. Verdenskrig. Esther oplyser, at de anvendte karbidlamper på dette tidspunkt Børnene Elin og Poul bliver født her. Værtinden fru gartner Nielsen ville give Elin et kælenavn, hun aldrig skulle komme af med, og kaldte hende Susse.
Kristians mor Ane bor hos dem på dette tidspunkt (dog vistnok på et lejet værelse i nærheden)
Kristian bliver indkaldt til militæret, men når han har orlov cykler han til Viborg for at tjene penge ved at spille om natten.
Så flyttes der igen, denne gang til Onsildgade nr. 5 [1]

Musikken alene kan ikke brødføde den voksende familie, så Kristian ernærer sig en overgang som træskomand hos en mester, og får derefter sin egen forretning i Adelgade, stadig i Hobro.
Han fortsætter dog også med at spille om aftenerne, og var i en lang årrække musikdirektør med eget orkester.
Desuden giver han privatundervisning i violinspil, og var en overgang oppe på 40 elever. Med sin egen store familie og tidens trange kår, slider det på nerverne, og til sidst må han stoppe.
Omkring 1920 ligger hele familien med den spanske syge, der hærger landet, så alle skoler må lukkes og indrettes til lazaretter.

Som traditionen var dengang, må børnene tidligt ud at tjene. Allerde når de blev elleve år fik de en avisplads, og denne gik så i arv til den næste i rækken. I 1925 bor 7 af børnene hjemme. (Paula, Esther, Poul, Elin, Thorkild, Tove og Gunnar). [1]
Da Esther skal konfirmeres, dvs ca. 1926, krakker Andelsbanken med alle familiens sparepenge, og de får ikke én øre i erstatning. Det var i sandhed et hårdt slag.

Nu er flere af børnene rejst hjemmefra, og familien flytter atter, denne gang til Århus, hvor de køber en viktualieforretning i Schleppegrelsgade (8?), hvor de har en lejlighed bag butikken.Kristine skal bruge hjælp i butikken, og da Poula ikke vil, må Esther sige sin plads i Grenå op og tage til Århus. Det holder dog kun i ca 3 måneder, for så sælger de butikken og flytter til Rosenvænget, Århus, hvor de bor til deres sølvbryllup i 1931.
Herefter går turen tilbage til Hobro, dennegang til Skibsgade, hvor de når at bo tre forskellige steder, bl.a i nummer 31. Efter 2.verdenskrig emigrerer en del af børnene til USA. Først én, og siden følger flere efter. Såvel Poula som Susse, Poul og Gunner finder mulighederne større på den side af dammen. Basse derimod går til den anden side, og gifter sig i Sverige. Kun Esther og Thorkil (Tolle) bliver i Danmark. Kristian bliver ansat som lys- og gasaflæser ved kommunen, og her bliver han, indtil han går på pension som 70-årig i 1952. Kristine har i en overgang i denne periode en rulleforretning i Skibsgade. Skibsgade, der også bliver vidne til deres guldbryllup, som de fejrer i 1956, sammen med familien, - også "amerikanerne" er kommet hjem for at fejre de to gamle.
Selvom Kristian altså ikke fik slægtsnavnet med på sin dåbsattest, har har hele sit liv kun været kendt under navnet Brogaard, og i 1962 tager både han og sønnen Thorkil (i Frederikshavn) konsekvensen og får papir på efternavnet Brogaard.

Kilder.
[1]: FT 1925, Onsildgade 5, Hobro. SA online opslag 6.
Billede

Kilder


1 [1]: Dåbs attest JZ arkiv bilag 4/3.2 Familie navn: Jensen....


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 14 Mar. 2016 med Legacy 8.0 fra Millennia