Rasmus Kornerup


Billede

Billede Rasmus Kornerup

      Køn: M

Personinformation
           Født: 27 Feb. 1768 - København 1
            Dåb: 
            Død: 25 Aug. 1849 - Præstø 1
     Begravelse: 
      Dødsårsag: 
           AFN : 
                 

Forældre
            Far: Peder Christensen Kornerup
            Mor: Kirstine Jacobsdatter Abel

Notater
Generel:
Slægten Kornerup stammer fra den sjællandske landsby af samme navn. Historien kan føres tilbage til midten af 1600-tallet, og slægten bestod oprindeligt af bønder, senere også af købmænd, håndværkere og en enkelt præst. Egnen omkring Lejre, det gamle kongesæde, var slægtens hjemsted, "hvor mine forfædre sandsynligvis fra Arilds tid har dyrket jorden", som Einar Kornerup skrev i en levnedsbeskrivelse i 1941.
Peder Kornerup brød op fra landet for at blive købmand i forbindelse med det samfundsmæssige opbrud, der førte til de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Peder Kornerup (1725-1782) etablerede sig som købmand i Roskilde og blev én af byens otte deputerede borgere i Stænderforsamlingen. Familielinjen frem mod Einar Kornerup og hans murerfirma stammer fra det trettende i rækken af Peder Kornerups i alt 21 børn, Rasmus Kornerup (1768-1849), der blev student, før han gik i faderens fodspor og blev købmand i Præstø. Han fik seks børn, hvoraf det tredje, Hans Jacob Bruun-Kornerup (1802-1861), ligeledes blev student, men ikke købmand. I stedet tog han en teologisk embedseksamen for i 1832 at blive præst i Aadum i Ribe stift.
Det erhvervsmæssige, sociale og geografiske opbrud, Hans Jacob Bruun-Kornerup kom til at repræsentere i slægten, lagde ikke grunden til en teologisk eller akademisk gren, men til et blivende erhvervsmæssigt skifte fra købmandskab til håndværk. Det blev den gren af slægten, der senere lagde grunden til firmaet Einar Kornerup. Det begyndte, da Hans Jacob Bruun-Kornerups ottende barn, som blev opkaldt efter faderen, ikke gik i dennes fodspor. I stedet blev den unge Hans Jacob Bruun-Kornerup (1847-1931) tømrermester først i Roskilde i 1876, siden i København. Hans fjerde og yngste barn, Einar Kornerup (1883-1954) kom i murerlære, blev svend og mester og grundlægger af murerfirmaet Einar Kornerup
Billede

Kilder


1 Stamtavle for købmand Peder Kornerup.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 14 Mar. 2016 med Legacy 8.0 fra Millennia