Johann Hermann Zeuner
Køn: M
Personinformation
Født: 1783 1
Dåb:
Død:
Begravelse:
Dødsårsag:
AFN :
Begivenheder
• Han arbejdede som Godsskriver 1806 i Georgenthal, Bovenau Sogn.
• Byskriver: 1807, Bredenbek (Ved Lübeck).
• Han arbejdede som Handelsmand 1816 i Århus.
• Han arbejdede som Landmand 1818 i Grønland, Århus.
• Han arbejdede som Kildesøger 1820 i Århus.
• Han arbejdede som Indsidder 1823 i Keilstrupgård i Sønder Keilstrup.
• Han arbejdede som lejer 1826 i gården Sdr. Keilstrup.
• Han køber Okt. 1828 Keilstrupgård i Nørre Snede Sogn, Vrads Herred, Skanderborg Amt.
• Han arbejdede som Mergelsøger 1834 i Vrads.
• Han boede Jun. 1835 i Tåstrup.
Forældre
Far: Johann Hartwig Gotthardt Zeuner
Mor: Dorothea Maria Stolzenberg
Ægtefæller og børn
1. *Margaretha Jacobina Abel Gimbel
Ægteskab: 10 Maj 1806 - Gettorf, Holsten 2 3
Børn:
1. Friedrich Anton Gotthardt Zeuner
2. Sara Gosine Elisabeth Zeuner
3. Herman Zeuner
4. Johanne Zeuner
5. Marie Caroline Zeuner
6. Anton Zeuner
7. Frederik Julius Hermann Zeuner
8. Margrethe Charlotte Wilhelmine Zeuner
9. Margrethe Charlotte Wilhelmine Zeuner
10. Charlotte Margrethe Zeuner
11. Hendrietthe Marie Zeuner
12. Johan Hendrich Zeuner
Notater
Generel:
I det sydvestlige hjørne af Østersøen, mellem det Oldenborgske Lübeck mod vest og det Mecklenburg-strelitzke Katzeburg mod øst, omkring Traves nederste løb lå fristaten Lübeck (frei- und Hansastadt) med to betydende byer, hovedstaden Lübeck og dennes havneby Travemünde. I det 15.årh. var Lübeck skueplads for indre stridigheder og samtidig med Hansaens dalende magt satte nedgangen for alvor ind. Efter flere århundrede med stagnation begyndte en ny fremgang fra ca. år 1750. I 1806 blev Lübeck plyndret af franskmændene under Napoleonskrigen og byen hørte derefter fra 1810-13 under Frankrig. Det er i dette urolige hjørne af Europa, at vi omkring år 1800, under Napoleonskrigen, finder skriveren Johann Hermann Zeuner og dennes hustru Margaretha Jacobine Abel (født Gimbel, fra Rendsburg).
Også Johann Hermann er efter al sandsynlighed født der på egnen, men lad os begynde med den del af historien, som vi faktisk kender, nemlig med parrets bryllup.
De bliver gift i landsbyen Gettorp nordvest for Kiel den 10. maj 1806, altså netop det år, hvor franskmændene plyndrer Lübeck.
Udskriften fra kirkebogen lyder:
Vielses register fra den Evangelisk Lutherske Kirke i Gettorf 1806 No.5.
Giftermål den 10. maj 1806 = Ved kongelig tilladelse til hjemmebryllup, givet i København d. 22 april 1806.
Sekretær (Skriver) på Georgenthal, Bovenau Sogn, Johann Hermann Zeuner, søn af arvefæster i (til) Bredenbeck, Johann Hartwig Gotthardt Zeuner og Dorothea Maria, født Stolzenberg, [er blevet viet] til Margaretha Jacobine Abel Gimbel, datter af afdøde Franz Carl Wilhelm Gimbel se: Gimbel - En professionel soldat., Commandersergent ved Mønske Infanteri Regiment i Rendsburg, og afdøde Anna Christina Margaretha, født Schönemann.
Begge er enlige.
Vidner: 1. Organist Nissen. 2. Johann H. Schaeve i Gettorf
Her har vi for første gang samtlige navne på to efterfølgende generationer, og sammenholdt med vores viden fra brudeparrets første barnedåb, begynder der nu at komme lidt kød og blod på disse hidtil skjulte generationers liv og færden.
Altså, Johann Hermann Zeuner er skriver eller på moderne dansk sekretær.
Denne funktion findes såvel i det private erhvervsliv som f.eks. skriver på et gods som Georgenthal eller i det offentlige som by- eller herredsskriver.
Det er jo en kendt sag, at de fleste danske slægter ikke skal mange generationer tilbage, før alle medlemmer var af landbo afstamning. Det har indtil nu ikke været tilfældet for Zeuner slægten, og det har derfor været fristende at tro, at også Johann Hermann var ud af en byslægt. Men det er han altså ikke, så her fra slutningen af 1700-tallet runder altså også vores gren af Zeuner slægten af den fede muld.
Slesvig-Holstensk muld, for Johann Hermann far, Johann Hartwig Gotthardt Zeuner, er landmand, idet han angiveligt er fæstebonde. Oven i købet arvefæster, hvilket regnedes for det fineste, idet det var det nærmeste, en fæstebonde kunne komme et selveje. De fleste gårde var jo ejede af det gods, hvis jorde de lå på. Men Johann Hartwig Gotthardt Zeuners gård kunne forblive på Zeuner familiens hænder gennem arv. Om han var den første i rækken, vides ikke endnu.
Gården tilhørte godset Georgenthal ved landsbyen Bredenbeck mellem Rendsburg og Kiel, og det var her Johann Hermann voksede op og fik kendskabet til landbruget ind med modermælken. Måske er han også født her.
Johann Hermann er sandsynligvis ikke den ældste søn i familien. Havde han været det, ville han nok have arvet faderens gård, og dermed aldrig være kommet til Danmark!
I 1806, da han skal giftes med Margaretha Jacobine Abel er han altså godsskriver eller godssekretær på godset Georgenthal; det gods, som hans fars gård tilhører.
Set i dette lys er hans senere karriere-spring fra godssekretær til selvstændig gårdmand ikke så stort, ja nærmest forståeligt.
Det har været temmelig besværligt at lokalisere familien i Tyskland, og en medvirkende årsag hertil er, at så mange tyske byer hedder det samme. Og sådan forholder det sig også her.
Ovenfor er beskrevet landsbyen Bredenbeck, hvor Johann Hartwig Gotthardt Zeuner's fæstegård ligger. Da Johann Hermann og Margaretha, kun otte måneder efter brylluppet, får sit første barn, er Johann Hermann skriver/sekretær til Bredenbeck, men det er et andet Bredenbeck end der, hvor barndomsgården ligger.
Ved den smukke Plön-sø i Bosau sogn vest for Lübeck ligger nemlig endnu en landsby ved navn Bredenbeck , og det er her i Bosau kirke at barnedåben bliver holdt.
Der er flere ubesvarede spørgsmål:
·Hvordan er Hermann blevet skriver, når hans far er landmand?
·Hvorfor søger parret om kongelig bevilling til hjemmebryllup?
·Hvorfor tager de fra fyrstedømmet op til kongeriget?
1.I 1801 går der to unge mænd rundt i kongens København. De er begge volontører ved General Toldkammeret. De er begge ugifte, og de bor begge som logerende hos guldsmed Lindbaks i Øster Kvarter. Matr. 389.
De to mænd er Herman og Friderich Zeiner (eller Zeuner) på hhv. 27 og 23 år. [1]
Vores Johann Hermann er da netop 27 år, og hvis han er identisk med volontøren er dette forklaringen på skriver kundskaberne. (Og i så fald er Friderich hans yngre bror, som Hermann første barn bliver opkaldt efter).
På den anden side er Zeiner et ikke ukendt navn i Norge, så de kan også være nordmænd.
2. Parrets første barn bliver født kun otte måneder efter brylluppet, så det er måske en forklaring på at de har søgt hjemmebryllup, måske har de sparet tid til lysning mv. Hvis Hermann har haft arbejde i Kbhn. har han jo også haft let adgang til at søge kgl. Bevilling.
3. Det sidste spørgsmål må stå ubesvaret indtil videre, men uroen i Holsten i forbindelse med Napoleonskrigen kan have haft en afgørende indflydelse.
I marts 1808 marcherede 26.924 udenlandske soldater ind i Danmark. Omkring 15.000 af dem var spanske, og de bragte både dyr, præster, koner og børn med sig. [4]
De franske og spanske tropper var indbudt af den danske konge, Christian VII, som allierede, så de kunne beskytte Danmark i en tid, hvor den engelske flåde havde taget magten over bælter og sund.
Anekdoten fortæller, at den danske konge i Rendsburg blev så chokeret over at se de mange fremmede tropper, at han d. 13 marts 1808 sank sammen og døde.
Nordtyskland og Slesvig-Holsten er i krigszonen, og franskmændene har okkuperet Lübeck, og måske derfor bliver familien ikke længe i det nærliggende Bredenbeck, men drager nordpå op i Jylland. Måske er de flygtet for tropperne eller de er fulgt lige i hælene af de fransk-spanske tropper og deres store karavane.
Første gang vi støder på Hermann i Jylland er i 1816, ved sønnen Frederik Julius Hermanns dåb i Vor Frue kirke i Århus. Her angives Johann Hermann som "handelsmand i Århus."
Familien er dog sandsynligvis kommet til Jylland noget tidligere. Nøjagtig hvornår ved vi ikke, men Johann Hermann dukker op i Nørre Snede sogn, Vrads herred, Skanderborg amt, først som indsidder og senere som ejer af Keilstrupgård i Sønder Keilstrup.
Ved datteren Hendriettes båb i 1823 angives Hermann som Indsider i Sønder Keilstrup - Det kan være på Keilstrupgård, men det er ikke sikkert. Tre år senere, ved sønnen Johan Hendrichs dåb i Nørre Snede kirke 1826 angives Johann Hermann som ejer af gården Sønder Keilstrup, dvs. han er nu blevet selvejende gårdmand på Keilstrupgård.
Dette er lidt i modstrid med oplysningen i Brandforsikringsprotokollen, for ifølge denne overtager han i oktober 1828 Keilstrupgård fra Anders Sørensen, og den 11. okt. 1833 sælger Hermann den igen videre til Gårdmand Erik Jensen i Eistrup.
Så det er i disse 10 år fra 1823-1833, at Johann Hermann bor i Sønder Keilstrup med sin familie
I 1834 er familien flyttet fra Sønder Keilstrup til en gård i Vrads By. Hermann er nu Mergelsøger [2].
Begge forældrene er da 50 år og følgende af børnene er ugifte og bor stadig hjemme:
Frederik Julius (18 år)
Charlotte Margrethe (14 år)
Henriette Marie (11 år)
Johan Henrich (8 år)
Året efter i 1835 er de til bryllup hos datteren Sara Gosine i Tved kirke ved Ebeltoft. Her står de angivet som værende "paa Taasterup" [3] Tåstrup er en lille landsby på Ebeltoftvejen tæt på Rønde.
Kilder:
[1]: FT-1801, København (Staden), Øster Kvarter, Øster Kvarter, Matr. 389, 1147.
[2]: FT-1834, Skanderborg, Vrads, Vrads, Vrads Bye, en Gaard, 18.
[3]: Kirkebogen for Tved kirke, 1833-1839 online opslag 81. Tved, Mols, Randers