Friedrich Anton Gotthardt Zeuner
Køn: M
Personinformation
Født: 7 Jan. 1807 - Bredenbek (Ved Lübeck) 1
Dåb: 23 Jan. 1807 - Bosau Kirke 1
Død: 3 Sep. 1885 - Aarhus
Begravelse: 9 Sep. 1885 - Aarhus
Dødsårsag:
AFN :
Begivenheder
• Han blev døbt 23 Jan. 1807 i Bosau Kirke.
• Han arbejdede som Tømrer 1835 i Aarhus.
• Han boede Fiskergade 470 1840 i Aarhus.
• Han arbejdede som selvstændig tømrermester 1849 i Fiskergade, Århus.
• Han arbejdede som Mælkehandler 1853 i Fiskergade, Århus.
• Han køber 1858 Østergade 5 i Århus.
• Han arbejdede som Bagermester 1863 i Østergade, Århus.
Forældre
Far: Johann Hermann Zeuner
Mor: Margaretha Jacobina Abel Gimbel
Ægtefæller og børn
1. *Mette Pedersdatter
Ægteskab: 4 Dec. 1835 - Aarhus Domkirke 2
Børn:
1. Peter Zeuner
2. Jacob Zeuner
3. Andreas Vilhelm Zeuner
4. Jacobine Marie Zeuner
2. Margrethe Andersen
Ægteskab: 18 Apr. 1849 - Aarhus Amt, Hasle Herred, Århus Domsogn 3
Børn:
1. Antonius Georg Zeuner
2. Alma Bertholine Zeuner
Notater
Generel:
Den 7. januar 1807 under Napoleons-krigen fødes Friederich Anton Gotthardt Zeuner i Bredenbeck (ved Lübeck) I grevskabet Holstein[1] Dette Bredenbeck ligger ved den smukke Plön-sø i Bosau sogn vest for Lübeck, og barnedåben bliver holdt i Bosau kirke.Parnotater (Mette Pedersdatter)
Antons familie forlader Holstein og drager mod nord gennem Jylland til Århus og derfra til Nørre Snede sogn, hvor hans far Johan Hermann bliver landmand i Sønder Kejlstrup i Nørre Snede sogn. Her bliver flere af hans yngre søskende født.
I 1835bliver Anton Zeuner, der nu er 28 år gammel og udlært som tømrer, gift med Metta, eller Mette Pedersdatter, der er 21 år gammel.
1840. Familien bor på dette tidspunkt i Fiskergade i nr. 470, og ifølge folketællingen for dette år bor foruden Anton, Metta og Peter også Anton's 13 årige lillebror Johann Zeuner i huset. Årsagen til det høje husnummer (470) er, at alle husene i Århus på dette tids-punkt var fortløbende nummererede. I 1869 skiftes til gade nummerering og Fiskergade 470 bliver til Fiskergade 22.
Fiskergade var fra starten bebygget med små, tarvelige lejeboder for småkårsfolk og mindre håndværkere. I Fiskergade nr. 442 boede tømmermester Jacob Bang og hans hustru Ane Cathrine f. Wilhelmsdatter. Den 12. marts 1840, [5] kan følgende annonce ses i Århus Stiftstidende:
"Da jeg vedbliver at fortsætte Professionen efter min afdøde Mand Tømmermester J. Bang tillader jeg mig herved at anbefale mig til de ærede Kunder som hidindtil have forundt mig deres Arbejde, hvilket jeg ligesom før håber af fortsætte ved Hjælp af en duelig Tømrersvend A. Zeuner. De Ærede som ville forunde mig deres Arbejde ville være af den Godhed at henven-de sig til A. Zeuner.
Cathrine Bang.
Enke efter salig J. Bang"
Anton er altså tømrersvend og bliver nu den daglige leder af firmaet J. Bang.
På trods af de beskedne boligforhold om-fattede mange husstande også tjenestepiger, håndværkssvende og lærlinge, ja endda logerende.
På et tidspunkt boede 10% af byens indbyggere i Fiskergade. Men efterhånden som årene gik, og byen voksede, blev en del af de små huse erstattet af større bygninger. To eller flere boder blev til en anselig fleretagers ejendom.
I 1845 bor familien Anton og Metta Zeuner, samt deres 3 drenge Peter, Jacob og Andreas stadig i Fiskergade i Aarhus, og Anton har stadig titel af tømrersvend.[7]
Men foruden tømrerar-bejdet er Anton begynd-t at handle med andre varer, og fredag den 13. marts 1846 indrykker han følgende annonce i Århus Stiftstidende:
"Omtrent 100 lispund kløver og en deel Byghalm kan faas paa Fiskergade hos Anton Zeuner". [5].
Metta er desværre på dette tidspunkt alvorligt syg af brysttæring (lungetuberkulose) og den 6. november 1846 dør hun, kun 32 år gammel. Den 12. november bliver hun begravet i Århus, [4] og Anton er nu 39 år og enlig far med 4 børn på henholdsvis 8, 6, 3 og 0 år, - det har nok ikke altid været lige spændende.
3 år senere gifter han sig da også igen. Med Margrethe Andersen. Brylluppet står i Århus Domkirke den 18. april efter at skifteretten har attesteret, at begge skifter er afsluttet. Ved sit bryllup angives Fredrik Anton Zeuner som enkemand og Tømmermester. Trolovelsen er indskrevet den 31 marts, så det var en kort trolovelsestid. [1] Forlovere ved brylluppet er: Verthusholder P. Hansen og Murermester K. Nielsen. Margrethe Andersen, kaldet Grethe [70] er enkemadam og har et barn med fra 1.ste ægteskab, Agnes Sofie Frederikke Kristine Pagh.
1850I december 1850 kan man læse følgende i Århus Stiftstidende:
"Det Melk- og Fløde-udsalg fra Koldkjærgaard, som Madam Zeuner paa Fiskergade hidtil har haft, er nu henflyttet til Madam Christensen, boende paa hjørnet af Aaen og Steentrappen". [5]
Anton stopper imidlertid ikke sit mælkeud-salg på grund af ovenstående, som det fremgår af hans meddelelse i Århus Stiftstidende den 23. december 1853:
"De averterede 3 á 400 Potter Mælk, som ønskedes tilkjøbs, ere nu kjøbte".
A. Zeuner [5]
Og igen den 1. februar 1854: [5]
"UDSALG AF MÆLK OG FLØDE fra Marselisborg. Det saalænge efterspurgte Mælk tager sin begyndelse til Udsalg Torsdagen den 2den Februar".
A. Zeuner, Fiskergade.
Tværtimod kunne det tyde på, at Anton har suppleret tømmerfa-get med en beskæftigelse som mælkehandler. Det er i hvert fald sådan han tituleres i annonceringen af håndværkerforeningens generalforsamling juli 1954:
HAANDVÆRKERFORENING.
Løverdagen den 15ede Juli, Aften kl. 8, afholder Foreningen sin 3die ordinaire Generalforsamling i Hr Mælkehandler Zeuners sal paa Fiskergade.
Der er god gang i forretningen og Anton. Det er ved at være tiden for at tænke på fremtiden for den næste generation, og den næstældste søn Jacob starter i dette år som lærling hos boghandler A. Basse i Immervad 4 , hvor han er de næste 5 år. [11].
Anton og Margrethes ægteskab bærer nu frugt for første gang, og den 16. november føder Margrethe en dreng, der bliver døbt i domkirken den 26. december. Han får navnet Antonius Georg Zeuner (og er muligvis opkaldt efter sin morfar eller mormor, idet det er første gang det senere gennemgå-ende drengenavn Georg optræder i Anton Zeuners efterslægt. Navnet Georg Zeuner har dog i Tyskland rødder helt tilbage til 1600-tallet)
Anton har nu officielt titel af Tømrermester, og angives som ejeren af Fiskergade 470. [31]
Det er højst sandsynligt, at dåbsfesten er blevet afholdt hjemme privat i ejendommen på Fiskergade, idet denne bl.a. rummede en stor sal.
Det værelse, som kaldtes "salen", var en luksus artikel. Det blev nemlig kun brugt til afholdelse af selskaber, og dem holdt man ikke ret ofte, måske kun en gang om året. Salen var et stort værelse med lyse vægge. I loftet hang en lysekrone. Langs væggene stod der et antal stole med ryggene mod væggen, og ligeledes stod der i hver vinduesfordybning en stol med ryggen mod vinduet. Så var der nogle spejle, en langstrakt, stenhård sofa og nogle spilleborde.
Når man havde selskab, lysene var tændte og salen fuld af mennesker, så det meget festligt ud. Men alle årets andre dage var rullegardinerne nede, stolene og sofaen indhyllede i shirtings overtræk, og lysekronen omgivet af en stor hvid pose.
Så var salen så uhyggelig dødningeagtig som vel muligt og så gennemkold, at man måtte fyre i kakkelovnen i den flere dage før selskabet skulle holdes, for at den kunne blive nogenlunde varm. Salen var husets allerhelligste. Man dansede i den og sluttelig lå man lig i den. Det var nærmest det, den blev brugt til [14].
Salen på Fiskergade 470 blev foruden til private fester også anvendt til forskelligartede arrangementer som f.eks. kunst-forestillinger af "Marionet og Petoresk-Theater fra Københavns tivoli", en udstilling af "Photographi- og Daguerreotyp- panorama" af Europas berømteste steder, slotte, kirker og naturmærkværdigheder, [13] samt til danseskole undervisning for børn ved danselærer L. Petersen.
1858. Tømrermester Anton Zeuner klarer sig godt i det Århusianske forretningsliv og tjener tilsyneladende godt. Men til en god indtægt hører en tilsvarende skat, og Anton figurer nu på Kommunens liste over højest betalende skatteborgere.
På linie med skrædder Baes, Dyrlæge Liisberg og Bog-handler Wissing betaler Anton 11 Rdr og 4 skilling i indkomstskat samt 44 Rdr i formueskat, ialt 55 Rdr og 4 skilling i kom-muneskat. Den samlede kommuneskat dette år er på 51.413 Rdr, og det er en stigning på 1746 Rdr i forhold til året før. [16]
1850'erne var gode tider for byens byggespekulanter og ejere af jord, der grænsede op til det gamle byområde. Den begyndende industrialisering samt ophævelsen af port konsumtionen, - det vil sige den omsætningsafgift, der blev lagt på varer, som førtes til købstæderne, gav nemlig stødet til, at der kom gang i bebyggelsen af de omkringliggende tofter og bymarker.
Østergade, som en af de nye gader blev døbt, blev lige fra starten - i modsætning til den samtidigt anlagte Søndergade - hurtigt trafikeret, idet den forbandt Frederiksgade med havneområdet. Anton ser også mulighederne i denne udvikling, så han erhverver matr. numrene 246 og 247 af Aarhus bygrund og i løbet af sommeren 1858 opfører han på Østergades nordlige side op mod Frederiksgade en af gadens første ejendomme, Østergade nr. 1135, der senere bliver til Østergade nr. 5, [32] og Anton kan nu til fulde kalde sig "ejendomsbesidder".
Der findes et billede af bageriet, en nydelig, gedigen bygning i 2 1/2 etage samt kælder. På tidspunktet for fotografiet, er bagerforretningen overtaget af Antons søn Georg Zeuner.
Anton og Margrethe flyttede ikke selv til Østergade i første omgang. Bageriet blev bortforpagtet, og den store lejlighed på 1. sal blev udlejet. I udlejningsannoncen beskrives den som "en stor 8-10 værelses lejlighed med egen trappegang, godt vand i gården og pumpe i køkkenet, kælder samt stald-rum til 2 heste". [18] Ejendommen eksisterer desværre ikke mere. Den blev udbombet under 2. verdenskrig idet ejeren var værnemager og senere har den sammen med nr. 3 og 7 måtte vige pladsen til fordel for en speciel busgade, der blev anlagt i 1969-71 i forlængelse af Asylgade. [6]
Slægtstraditionen fortæller, at bageren, der havde forpagtet bageriet i Østergade 5 ikke længere kunne klare sine -forpligtelser, og at Anton derfor måtte overtage bageriet. Et faktum er det i hvertfald, at Anton den 3. februar 1863 starter som bagermester i sin egen forretning i sin egen ejendom [21] under navnet "DAMP-BAGERIET"
Gården nr. 470 på Fiskergade sælger han i marts til gårdmands-søn Niels Nielsen for 5.000 Rdl til overtagelse 1. maj, og Anton Zeuner flytter med familien til Østergade.
Anton er nu blevet bagermester (- hvor han så monstro har fået sin bagerlærdom fra - hvis han da har nogen. Det er nok med hyret arbejdskraft), og også her grundlægger han en familietradition, idet 4 generationer herefter blev mestre udi bager- og konditorfaget.
I første omgang oplærer Anton sine 2 yngste sønner Andreas og Georg i bagerfaget, og da Anton trækker sig tilbage, viderefører Georg forretningen i Østergade (det er hans navn vi se på det tidligere billede), hvor han så fører traditionen videre, og oplærer næste generation nemlig sin brorsøn Peter Jacob Georg Zeuner i bagerfaget. Det fortælles at bageriet havde højtryks dampkedler og ditto fløjter. Så når dagens rugbrød og franskbrød var færdigt, høl man med fløjten, og så kom alle kvarterets madammer for at købe friskbagt brød.
I øvrigt er det strenge tider i bageriets første år. Vi skriver 1864. Der er krig i landet, og specielt Jylland er hårdt ramt. Vil man have et indtryk af, hvordan krigens begivenheder afspejlede sig for den almindelige århusianer, skal man læse distriktslæge Edvard Glæsels kones breve til sønnen, der studerede i København. [22]. Hun skriver bl.a.: "Hvad skal enden blive? Når får vi fred? Jylland suges ud - og kongen besørger fester i København". Hen på efteråret 1864 lakker det mod slutningen, men det myldrer stadig med tyske soldater. Nogle opfører sig næsten civilt, mens andre giver anledning til uroligheder. F.eks. skriver Fru Glæsel videre: "Skorstensfejer Schavos svend kom kl. 9 1/2 og gik hjem, ham slog der én i ansigtet, så næse og mund gik i ét, som man siger. To sprang over bager Zeuners plankeværk med deres sabler og slog ham, og sådan har de gjort en skrækkelig molæst på gaden; skal vi have det sådan, hver gang noget af det røverpak rejser bort, så Gud hjælpe os arme jyder, for så bliver det sidste værre end det første".
I 1870har Anton og Margrethe har fået forretningen på fode og er kommet godt over krigens strabadser. Alle børnene fra 1.ste ægteskab er flyttet hjemmefra, og tilbage er kun Georg, der nu er 14 år, og skal konfirmeres den 10 april [12], samt Alma, der er 12 år. Desuden består husholdet af 1 kokkepige, 3 bagersvende og en bagerlærling [23]. Det er en forretning af en ganske pæn størrelse på den tid, så der har sikkert været rigelige midler til på passende vis at fejre Georgs konfirmation efter de kirkelige ritualer i Domkirken.
Allerede året efter sætter slægten en ny skelpæl, idet Anton og Metta's næstældste søn Jacob den 20. november 1871 etablerer sig som boghandler, det vil sige med sortimentsboghandel, forlagsvirksomhed samt kunst- og papirshandel [11], i den Secherske gård (også kaldet Borgmestergården) på Lilletorv i Århus.
1872-75. Anton og Margrethe skal være bedsteforældre for 1.ste gang, idet Peter og Ane Zeuner venter deres første barn. Det bliver en pige, der bliver opkaldt efter sin farmor og får navnet Metha. Det næste barnebarn kommer allerede året efter og opkaldes efter Anton. Her oplever famiien sin første store sorg, siden Metta's død, idet både Ane og barnet dør i barselen, og som endnu et slag til den unge ægtemand dør også datteren Metha i 1875 kun 3 år gammel.
I februar 1880 bor både Georg og Alma, der nu er et sted mellem 17 og 20 år, stadig hjemme. Desuden bor Ingvard Reventlow i Århus hos sin mormor Margrethe Zeuner. (Ingvard Christian Georg Reventlow er søn af Margrethes datter fra 1.ste ægteskab, Agnes Pagh og købmand Martin Steen Georg Reventlow). Ingvard er nu 15 år og går stadig i skole.
1881. Anton er på vej mod de 75 år så et generationsskifte i bageriet er uundgåeligt. Præcis hvornår det finder sted vides ikke, men i Aarhus vejviser for 1881 angives Georg, der kun er 26 år gammel, for første gang som bageribestyrer.
Alderen kan ingen jo løbe fra, men selv om Anton er 13 år ældre end Margrethe må han alligevel lide den sorg, at se hende dø før ham. Den 5. december 1884 kl. 3 om natten dør hun, kun 63 år gammel. Om det skyldes sygdom vides ikke. Ved begravelsen den 12. december synges i kirken salmerne "Tænk, når en gang den tåge er forsvunden", "Jeg er en fattig fange" samt ved graven "Farvel, Farvel, I kære".
Anton er altså sandsynligvis gået på pension omkring 1881 og har kunnet nyde de sidste år med Margrethe. Ved folketællingen i 1885 angives han derfor ikke længere som bagermester, men som enkemand, og Georg angives som bageribestyrer. Såvel Georg, der nu er 28 år og Alma, der er ca. 25 år er stadig ugifte og hjemmeboende. I øvrigt angives beboelsen som værende stuelejligheden, (ved siden af butikken) og altså ikke den store 10-værelses på 1.ste salen.
For Alma's vedkommende er det også kun et spørgsmål om få måneder, idet hendes bror Jacob på hendes vegne i juli udsender indbydelse til hendes bryllup med forretningsfører ved svineslagteriet i Hjørring Johan Henrik Ginge.
Nu, da den yngste datter er forsørget, og Georg har overtaget ledelsen af Antons livsværk og Margrethe er borte har Anton i sit 78de år utvivlsom følt, at hans rolle er ved at være udspillet, og mæt af dage forenes han med sine forfædre den 3. september 1885 om eftermiddagen kl. 18.
Et overordentligt talrigt følge viser ham den sidste ære ved begravelsen den 9. september [27]. Salmerne er "Som morgen-dag mit liv hensvinder", "Gå nu hen og grav min grav!" og ved graven synger man, som ved Margrethes begravelse "Farvel, Farvel I Kære".
Tilbage står blot at fordele de jordiske rester efter Anton og Margrethe.
Ejendommen matr. nr. 246 og 247 af Århus By grund samt diverse løsøregenstande, [28] det vil bl.a. sige bageri og bager-forretning købes af Georg for 25.000 kr. [17]. Der er ikke opgivet anden form forformue. (Kontant beholdning, bankkonti, aktier, obligationer eller lign.).
På udgiftsiden er der ud over de sædvanlige udgifter i forbindelse med begravelsen kun 3 større poster, nemlig en gæld til Jacob Zeuner på 306 kr og til forretningsfører Ginge på 500 kr. Den sidste post muligvis i forbindelse med Alma og J.H. Ginges bryllup i august. Endelig er der en større post på 1007 kr. til Vett og Wessel. (Vett og Wessel var stormagasinet i Århus, det senere "Magasin du Nord". Den nuværende Magasin du Nord-bygning ligger iøvrigt på den grund på hjørnet af Immervad og Lille Torv, hvor den gamle borgmestergård med Jacob Zeuner's boghandel lå inden udflyt-ningen til landsudstillingen på Strandvejen og senere til Den gamle By). Når de samlede udgifter blev trukket fra var der 22.560,- kr. tilbage til deling mellem arvingerne. Da der jo er børn fra 3 forskellige ægteskaber, nemlig såvel Antons som Margrethes 1.ste ægteskab samt deres fælles, er det et kompliceret regnestykke. F.eks. udsagde den daværende arvelov, at Antons arvinger, da han levede længst, skulle tillægges hans "broderlod", det vil sige 1/4 af Margrethes andel.
Og hermed er et langt, spændende og rigt livsforløb til ende. Et liv fuldt af overraskende skift i karriere og erhvervsvalg, masser af børn, familieliv og slægtstraditioner, der skulle vise sig stærke nok til at overleve i de næste 4-6 generationer.
KILDEHENVISNINGER:
[ 1] Dåbsattest, Jakob Zeuners privat arkiv bilag 16/1.1.
[ 2] Dåbsattest, , Jakob Zeuners privat arkiv bilag 16/2.1.
[ 3] Jakob Zeuners privat arkiv bilag 32/3.1 og 3.2.
[ 4] Kirkebogen for Århus Domsogn, vor Frue.
[ 5] Statens avissamling.
[ 6] Århus Dengang og Nu. 2. samling.
[ 7] Folketælling 1845, Fiskergade 470.
[ 8] Jakob Zeuner's privat arkiv bilag 0.2, side 3.
[ 9] Dåbsattest for Ingvard C.G. Reventlov.
[10] Ingen kildeangivelse, muligvis en folketælling.
[11] Andreas Dolleris: Danmarks Boghandlere, 1906-18, 1919 side 395.
[12] Bilag II/5.1 Dåbsattest for Georg Zeuner.
[13] Statens avissamling, Århus Stiftstidende den 27.oktober 1854 og den 15. april 1857.
[14] Rasmus Nielsen: Århus i 1840-erne.
[15] Folketællingen i 1870 angiver Alma til 12 år.
[16] Statens avissamling Århus Stiftstidende den 23. februar 1858.
[17] Dokument for opgørelse af dødsboet efter Anton Zeuner den 31. marts 1886.
[18] Statens avissamling. Århus Stiftstidende den 29. august 1859.
[19] Vejviser for Århus 1859.
[20] Århus Stiftstidende den 16. februar 1899 Nekrolog for Peter Zeuner.
[21] Kongeriget Danmarks Handelskalender 1883-84.
[22] Emanuel Sejer: Århus Mosaik.
[23] Folketællingen 1870, Østergade 5.
[24] Jyllandsposten den 17. juni 1988.
[25] "Livet i Århus i gamle viser".
[26] Bryllupsinvitation af 18. juni 1885, Bilag II/6.1.
[27] Begravelses notits for A. Zeuner i Århus Stiftstidende den 9. september 1885.
[28]Opgjort ved registreringsforretningen i 1886, men ikke nærmere undersøgt på nuværende tidspunkt.
[29] Hans Bahlow: Deutches namen lexikon.
[30] Victor Jensen: Klunketid og krigsår.
[31] Folketællingen for Fiskergade 470, 1855, Aarhus.
[32] Vejviser for Århus 1869.
[33] Folketællingen for Fiskergade 470, 1860, Aarhus.
[34] Dansk Købmandsstand. Red. af I.P. Hemmer Hansen.
[35] Træsnit omkr. 1880. I "Den Gamle By" i Århus. Her gengivet fra Emanuel Sejr.: Gamle Århus gader, side 26
[36] Bygningsnumrenes historie i midten af 1800-tallet. Af leif Dehnits
Forlovere:Parnotater (Margrethe Andersen)
P. Hansen
Glarmester Jensen
3