Peter Zeuner


Billede

Billede Peter Zeuner



      Køn: M

Personinformation
           Født: 12 Jan. 1838 - Aarhus
            Dåb: 10 Jun. 1838 - Aarhus Domkirke
            Død: 15 Feb. 1899 - Hinnerup Broby, Haldum Sogn, Sabro Herred, Århus Amt
     Begravelse: 22 Feb. 1899 - Haldum Kirkegård
      Dødsårsag: 
           AFN : 
                 

Begivenheder

• Han blev døbt 10 Jun. 1838 i Aarhus Domkirke.

• Han arbejdede som selvstændig Købmand 1864 i Hinnerup Broby, Haldum Sogn, Sabro Herred, Århus Amt.

• Bryllup: 20 Maj 1882, Hvirring Kirke.

• Han køber 20 Okt. 1891 Hinneruphus, Søndergade 27. i Hinnerup Broby, Haldum Sogn, Sabro Herred, Århus Amt.

• Han blev begravet 22 Feb. 1899 på Haldum Kirkegård.. Kirkebogen viser:


Forældre
            Far: Friedrich Anton Gotthardt Zeuner
            Mor: Mette Pedersdatter

Ægtefæller og børn
1. Ane Katrine Marcussen
       Ægteskab: 20 Apr. 1872
           Børn:
                1. Metha Andrea Karelie Margrethe Zeuner
                2. Anton Zeuner

Notater
Generel:
Se beskrivelsen af hans liv i slægtskrønike kapitlet: Peter Zeuner - Succes og Fiasko samt bedstemor med slag i.

Her er kun et kort uddrag:

I 1875 bliver Peter enkemand. De næste 7 år forbliver Peter alene, det vil sige ugift enkemand, for helt alene var han ikke. I 1880 rummer hans husstand foruden ham selv en handelsbetjent, en handelslærling, en tjenestekarl og en husbestyrerinde [35].
Det har på dette tidspunkt været en købmandsgård af pæn størrelse.
I bogen "Jydske byer og dens mænd" skriver A. Grønbæk om Hinnerup: "Eftersom Hinnerup By mere og mere blev Samlingssted for egnens beboere, begyndte også forretningslivet at røre sig. Det var ikke store opsving; thi ide Dage havde man ikke så megen brug for købmænd som nu. Fordringerne var små. Købmand Zeuner var vel nok den, der stod mest i rapport til Landmændene. Han var køber af deres varer og leverede til gengæld de forskellige varer, kaffe og Brændevin og hvad man ellers havde brug for. Og hans forretning gik godt en lang tid".

Inde ved siden af på afholdshotellet, går en sød 23-årig serveringsjomfru rundt ved navn Maren Hansen.
Selvom Peter er 20 år ældre end Maren, bliver de kærester, og den 20. maj 1882 gifter de sig i. Vielsen foregår i Hvirring kirke i Marens fødesogn. Maren Hansen er født den 4. oktober 1858 i Honum Skovhus, Hvirring Sogn, Skanderborg Amt. Hendes forældre er gårdmand Hans Pedersen og hustru Sophie f. Hansen, Honum Skovhus.

Børnene voksede op i en politisk urolig tid. De to krige med prøjserne var ikke glemt, og nu var der igen uro nede i Europa. Det er den tidsperiode, der kaldes provisorietiden.
Højre så resultatet som fred i Danmark og landets beståen. Venstre så det anderledes. De ville have revanche krige i Sønderjylland og ingen befæstning af København.
Disse politiske uoverensstemmelser var ikke blot et hovedstads fænomen. De splittede landet på kryds og tværs skulle også få fatale følger for Maren og Peter Zeuner i Hinnerup. Peter var nemlig foruden at være forretningsmand også overbevist højremand og erklæret Estrupper.
Landmændene der på egnen var derimod venstremænd og meget stærkt påvirkede af den store østjyske bondefører Lars Bjørnbak, Viby. De politiske bølger gik højt, og man tålte ikke en højremand.
Selv efter provisorietiden, huskede man, at der havde boet 2 blå Estrup gendarmer til leje hos Peter og Maren. Vel var de nok tvangsmæssigt indkvarteret i huset og blev forplejet på afholdshotellet, der som sagt var i samme hus. Men dengang som nu ser man, hvad man vil se. Og bønderne overreagerede. Egnens venstremænd blokerede Peters forretning og satte vagter ved hans butik, så ingen turde handle der. Det ansås næsten for forræderi mod Venstres sag at støtte en forretnings mand, der var tilhænger af højres regering.
Kampen var ulige. Forretningen var ødelagt, og Peter gik fallit. [36] [37]
l Endnu i 1890 bor Peter og Maren og deres børn i Købmandsgården, men den store husstand fra 1880 er skrumpet ind til en tjenestepige på 14 år og en logerende dyrlæge [ 39] .
Det er omkring dette tidspunkt, at Peter må sande, at hans livsværk er tabt og fallitten er en kendsgerning .
Peter og Maren må flytte fra købmandsgården og Peters brødre (det vil sandsynligvis sige Jacob og Georg) køber den gamle skovfoged bolig umiddelbart nedenfor i Søndergade 27 til dem.

Peter beskrives som en rettænkende mand, der altid er hjælpsom, og altid villig til at øse af sin rige erfaring, når nogen søger råd hos ham.
Desværre har hans hårde skæbne ikke undgået at påvirke ham, så han efterhånden bliver noget bitter i sindet. Hertil kommer stigende svagelighed og onsdag den 15. februar 1899 dør han efter et kort sygeleje, kun 61 år gammel. [41]
Han bliver begravet onsdag den 22. februar fra Haldum kirke, og ved hans grav synger man salmen: "Alt står i Guds fader hånd".

Parnotater (Ane Katrine Marcussen)
DATE 10 FEB 1875
TYPE 2
Billede

Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 14 Mar. 2016 med Legacy 8.0 fra Millennia